Kalibrering & Verifikation
Scanvaegt Systems har eget akkrediteret laboratorium - Scanvaegt Certification - der tilbyder akkrediteret kalibrering, sporbar kalibrering, verifikation og re-verifikation af vægte og vejeudstyr samt salg og kalibrering af vægtlodder med sporbarhed.
Akkrediteret laboratorium
Scanvaegts laboratorier er akkrediteret af myndighederne og er godkendt som notified body af EU til verifikation af EU-typegodkendte vægte. Vi er også bemyndiget til at udføre de lovpligtige re-verifikationer i hele EU.
Kompetente prøvemestre
Vores prøvemestre er uddannet til at udføre sporbar kalibrering, akkrediteret kalibrering af vægte, re-verifikation samt førstegangsverifikation af alle typer vægte. De er bemyndiget til at udstede certifikater, der dokumenterer, at dine vægte opfylder EU-kravene og kravene fra de nationale myndigheder i hele EU.